Vi arbejder ud fra miljøterapeutiske principper og metoder.
I det miljøterapeutiske arbejde bruger vi de 5 s’er
· Sikkerhed
· Struktur
· Støtte
· Socialisering
· Selvforståelse
I indkøringsfasen arbejder vi med sikkerhed, struktur og støtte. Når brugeren er mere tryg og kan overskue flere krav tilføjes socialisering og selvforståelse.
Sikkerhed:
Sikkerhed vil for brugeren betyde at der altid er en tydelig voksen. At man har et tilholdssted.
Struktur:
Der vil være struktur på hverdagen, faste tider, og forskel på nat og dag.
Støtte:
Der vil altid være en at tale med, og støtte op om den enkelte bruger, det kan være ifht. netværk, økonomi, eller ved tilbagefald i sygdom og eller misbrug
Socialisering:
Vil betyde at brugeren er en del af et socialt samvær, og derfor også yder sit bidrag til det, og kender de spilleregler der er gældende for at samværet kan fungere.
Selvforståelse:
Indebærer at brugeren kan se sin egen rolle i tingene og dermed også forstå, hvad det er der sker med ham/hende selv.
Ved at bruge miljøterapien i behandlingen, får brugeren også mulighed for at udvikle eget selvværd, og forbedre sin evne til at forholde sig til andre, vise tillid og turde stole på dem.
På længere sigt skulle det gerne munde ud i at brugeren får mulighed for at bo selv, eller med delvis støtte, og evt. at kunne passe et job. Der tilstræbes i miljøterapien at, der er plads til det private, det sociale, og det intellektuelle, og på at opbygge et hjemligt miljø.